‘Aalborg spiser sammen’ er genopstået. Alle er velkomne til en aften, hvor FOKUS og Røde Kors Aalborg understreger vigtigheden af fællesskabet.

Mellemgangen til Eventen i FOKUS er helt stille. Et kort øjeblik kommer tvivlen, om man er gået forkert. Denne tvivl bliver dog gjort hurtigt til skamme. For når døren åbnes, strømmer lyden af samtaler, bestik på tallerkner og legende børn ud. Lange borde er dækket op. Fade med kartofler, kylling og salat, bliver sendt rundt mellem de spisende.

‘Aalborg spiser sammen’ er et arrangement, den afholdes første onsdag i hver måned. Der er 150 pladser til fællesspisningen, hvor alle er velkomne. Prisen for de to retter ligger på 100 kroner for den almene voksne. Børn er halv pris. For kontanthjælpsmodtagere, samt personer på førtidspension og integrationsydelse og deres børn. Yderligere er det gratis for studerende under 25. Målet med ‘Aalborg spiser sammen’ er at skabe fællesskabet, fortæller formand for Røde Kors Aalborg, Hanne Dahl.

“Vi ønsker at nedbryde generationskløften og skabe et rum, hvor man kommer og er på lige fod med alle.”

Ved langbordene er fadene ved at være tomme, og tallerkenerne bliver samlet ind. Ud kommer i stedet lange brætter med små brownietrekanter. Selvom de er små, falder de som bomber oveni den nyligt fordøjede hovedret. Mens kagerne bliver nydt under højtlydt anderkendelse, er der et oplæg om Røde Kors-butikker i Aalborg. Dette bliver efterfulgt af en lille fællessang om den første forårsdag. Efter forsamlingen får kæmpet sig igennem de fire strofer i et lidt for højt toneleje, holder Hanne Dahl i dagens anledning et kort oplæg om stærke kvinder gennem tiden.

At dele maden, bordet, sangen og fællesskabet er kernen i projekt, fortæller projektchef for FOKUS, Birgitte Graae. ‘Aalborg spiser sammen’ startede tilbage i 2018, men måtte holde pause under corona. Det har efter genopstarten været en stille, men denne gang har der været fuldt booket. 25 personer kunne dog ikke komme frem grundet vejret.

At der mangle nogle, kan dog ikke mærkes i lokalet, hvor hverdagens sædvanlige sociale roller er lagt på hylden og alle snakker med alle. Børnene leger ufortrødent med hinanden. Hele aftenen er der et baggrundstæppe af deres latter. Den uundgåelige sengetid kommer snigende til tonerne af den sidste sang, Godnatsangen. De fremmødte forlader arrangementet stille og roligt, flere med tilkendegivelser om, at det ikke bliver sidste gang, de kommer.