Medierne kontakter overvejende mandlige ekspertkilder. I anledning af kvindernes internationale kampdag opfordrer prorektor på Aalborg Universitet Anne Marie Kanstrup til at bruge kvindelige forskningseksperter.

Når medierne benytter sig af forskningseksperter, er det overvejende mænd, der bliver kontaktet. Det vil Aalborg Universitet prøve at komme til livs. I forbindelse med kvindernes internationale kampdag har de lavet en liste over kvindelige forskningseksperter.  

Kønsdiversitet er også noget, som fylder på dagsordenen hos Nordjyske. Ifølge ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard starter problemet hos dem selv.

”Vi er meget bevidste om, at der er slagside til mændene. Vi har simpelthen ikke været dygtige nok til at tage det tema alvorligt og være opmærksomme nok på, at vi skal have så høj mulig kønslighed, når vi vælger kilder,” siger han.

En oversigtsliste over forskningseksperter er noget, som kan være med til at bryde nogle faste vaner.

”Sådan en liste vil vi tage imod med kyshånd. Da vi har brugt mange mænd, er det en selvforstærkende effekt: Det er dem, vi husker og dem, vi ringer til. Vi skal bede vores journalister om at gå den ekstra omgang og se, om der også er kvindelige eksperter,” forsætter han.

En undersøgelse lavet af Akademikerbladet omkring de mest citerede eksperter i 2022 viser, at der blot er tre kvindelige forskningseksperter at finde på listen over de 50 mest citerede.

Ifølge Mira C. Skadegård, adjunkt ved Institut for Kultur og Læring hos Aalborg Universitet, burde der sættes mere fokus på kønsdiversiteten i danske medier:

”At 47 ud af de 50 topciterede forskningseksperter er mænd er et problem. Det kan hænge sammen med, at vi lærer implicit, at der er nogen, der har mere autoritet og en stærkere vidensposition end andre. Og det er primært mænd, der har en slags usynlig autoritetsnorm.”