Skolesammenlægningen i Aalborg Øst har skabt konflikt, lige siden det blev vedtaget i Børne- og Undervisningsudvalget. Selvom sagen nu er i høringsrunde, føler borgerne ikke, de har en værdig stemme mod politikerne. Forældrene tager konsekvenserne og flytter deres børn til andre skoler.

”Politikerne negligerer vores følelser,” lyder det blandt andet fra en frustreret Michelle Thorell, der er mor til Jonas i 4. klasse og Noah, der til sommer skal starte i 0. klasse på Byplanvejens Skole.

Fra den 1. august 2024 står Byplanvejens Skole til at blive slået sammen med Seminarieskolen i Aalborg Øst. Det vedtog Børne- og Undervisningsudvalget i Aalborg Kommune den 8. februar. Kort efter startede høringsperioden, der løber over otte uger, hvor der altså er mulighed for den gængse borger for at komme med sine tanker om projektet.

Politikerne vil ikke høre efter

Spørger man Michelle Thorell, står det meget klart. Hun mener ikke, at politikerne hører, hvad forældrene har at sige:

”Vi bliver mødt med kommentaren fra politikerne: ’Vi havde forventet, I blev bekymrede.’ Men man står tilbage med en følelse af, at de egentlig ikke lytter til bekymringen, når vi så kommer med den.”

Lisbeth Lauritsen (C), der er næstformand for Børne- og Undervisningsudvalget, mener dog, at de i udvalget gør en del for at lytte til borgernes holdninger:

”Faktisk gør vi mere, end lovgivningen anviser, er nødvendigt i forhold til høringsperioder. Vi kan altid kontaktes på mail, vi går i dialog på Facebook og holder desuden høringsworkshops, hvor de borgere, der ikke vil sende skriftligt, har mulighed for at komme og give deres holdning til kende fysisk, hvor de også får svar direkte.”

Amalie Hjort-Gregersens søn, Jannick, der går i 3. klasse, har fredag sidste dag på Byplanvejens Skole. Amalie synes heller ikke, politikerne hører tilstrækkeligt på, hvad borgerne har at sige:

”Jeg synes, politikerne kører i ring. De siger, at Byplanvejens Skole bliver valgt fra af forældre, men den bliver altså ikke valgt fra overfor Seminarieskolen,” understreger hun.

Fremover skal Amalie Hjort-Gregersens søn gå på Kærbyskolen:

”Min søn har nogle særlige behov, der kræver trygge rammer, og det har han haft på Byplanvejens Skole, men det frygter jeg, han ikke vil få på Seminarieskolen.”

”Det er ikke noget eksperiment, det her. Det er en ambition om at ville det bedste for vores elever”

Lisbeth Lauritsen (C), Næstformand I Børne- og Undervisningsudvalget

Skolesammenlægningen er ikke noget eksperiment

For Amalie Hjort-Gregersen føles skolesammenlægningen næsten som et projekt, der er lavet for at rette skævheden ud:

”Fordi Seminarieskolen ofte bliver valgt fra, er man i dette tilfælde nærmest tvunget til at vælge den til. Man sidder med følelsen af, at eleverne fra Byplanvejens Skole skal rette op på et problem og redde Seminarieskolen.”

For Lisbeth Lauritsen er der overhovedet ikke tale om et projekt, der skal rette nogen skævhed:

”Det er ikke noget eksperiment, det her. Det er en ambition om at ville det bedste for vores elever og et initiativ til at skabe en stærk lokal folkeskole, der i højere grad bliver valgt til af forældrene.”

Med det nye tiltag om skolesammenlægningen står Seminarieskolen til at få 4,3 millioner kroner ekstra til rådighed i forhold til andre skoler i Aalborg Kommune. Blandt andet går pengene til otte fagpersoner, som skolebestyrelsen selv vælger. Det kan altså både være lærere, pædagoger og psykologer.